Det er komplet utilstedeligt og uretfærdigt, at regeringen vil frarøve lønmodtagerne frihed og lønkroner. Oprindeligt hævdede regeringen, at det ikke er i strid med den danske model at fjerne en fridag. Det har den indrømmet at det er nu – og der er grund til at trykke på alle alarmknapper, når en regering med åbne øjne frarøver lønmodtagerne et gode, de har forhandlet sig til med deres arbejdsgivere. Fagbevægelsen har lanceret en underskriftindsamling, så alle danskere får mulighed for at sende et klart signal til regeringen om store bededag.
Du kan skrive under her: www.bevarstorebededag.dk
Kom til demonstration søndag den 5. februar 2023
Den 5. februar kl. 14 inviterer fagbevægelsen til en bred og tværpolitisk demonstration på Christiansborg Slotsplads. Ambitionen er, at initiativet kan samle de mange organisationer og stemmer, som ønsker at bevare store bededag.
Bag demonstrationen står en samlet fagbevægelse, og Lizette Risgaard understreger, at der ikke er tale om nogen lukket fest: ”Uanset hvem du er, hvad du laver, hvem du stemmer på, hvor du bor i landet, så er den her markering for alle. Store bededag er alle danskeres helligdag, og det her er en lejlighed til at samles på tværs af alle de sædvanlige skel. At samles som borgere i Danmark, der godt kan lide at arbejde, men som så sandelig også godt kan lide at holde fri.”
Til demonstrationen vil der bl.a. være koncert med Anne Linnet og Tessa. Du kan læse mere om demonstrationen i Facebook-begivenheden: Bevar store bededag – Demonstration | Facebook eller på FH’s hjemmeside: Oplev Anne Linnet og Tessa til demo for store bededag – Fagbevægelsens Hovedorganisation (fho.dk)
Der bliver desuden budt op til fællessang, mens FH er vært for gratis kaffe, varme hveder og lidt sødt til børnene.
Se programmet for demonstrationen her:

Bustransport fra Fyn
FH Fyn har arrangeret busser til og fra København. Der afgår busser fra Middelfart, Odense og Nyborg.
OBS: Tilmeldingen til busserne er lukket.
Nedenfor ses afgangssteder og -tidspunkter.
Kom i god tid, meget gerne 15 min. før afgangstidspunktet:
Middelfart
Adresse: FOA Trekanten Stationsvej 32
Tidspunkt: Kl. 10.00
Odense:
Adresse: Odin Havnepark, Lumbyvej 11
Tidspunkt: Kl. 10.45
Nyborg:
Adresse: Nyborg Station
Tidspunkt: Kl. 11.30