Hvis den danske model forsvinder, bliver vi alle sammen fattigere. Derfor er behov for en skarp værdidebat om fagbevægelsens rolle, hvis modellen skal overleve.
Jeg har mødt unge mennesker, der ikke melder sig ind i en fagforening på grund af prisen.
De vil hellere købe den nyeste iPhone eller en mountainbike og føler sig udødelige.
Hvorfor skal de dog betale fagligt kontingent, når de allerede får en pæn løn, pensionsopsparing, feriepenge og ret til efteruddannelse i en alder af 25 år?
Jeg har også mødt lønmodtagere, der har meldt sig ud af fagforeningen på grund af prisen. Vi får alligevel ikke noget for pengene, siger de. Det rene vås, replicerer jeg.
I de faglige organisationer har vi haft en tilbøjelighed til at ryste på hovedet ad de såkaldte gratister. Pænt og sagligt argumenteret for, hvorfor det var vigtigt at være medlem af en fagforening,
Medlemsfald truer den danske model
Fagforeninger der forhandler og vedligeholder de kollektive overenskomster. Når medlemmerne alligevel er smuttet ud ad døren, har vi kaldt dem usolidariske ignoranter og levet videre i den tro, at faren drev over.
Men nu går det ikke længere! En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at antallet af lønmodtagere, der er medlemmer af en traditionel fagforening, er faldet fra cirka 70 procent i 2000 til 53 procent i 2018.
Den udvikling truer den danske model, og i løbet af få år risikerer vi et usikkert arbejdsmarked med lovbestemte minimumslønninger, ringere arbejdsvilkår, mindre kompetenceudvikling, ringere konkurrencekraft og stigende ulighed.
Modellen ikke udødelig
På trods af faldende organisationsgrad betragter vi i 2021 stadig den danske model som udødelig.
Vi ser jo arbejdsmarkedets parter forhandle den ene trepartsaftale på plads med regeringen efter den anden.
Hjælpepakker og lønkompensationsordninger har holdt hånden under beskæftigelsen og givet muligheder for opkvalificering under corona-pandemien.
Fagforbund som FOA, BUPL og Dansk Sygeplejeråd m.fl. har lige forhandlet overenskomster på plads med KL og Danske Regioner. Og sidste år landede en god overenskomst for de privatansatte i Produktionsdanmark.
Alt sammen vidnesbyrd om en stærk model, så ingen grund til alarm, bilder vi os ind.
Men kendsgerningen er den stik modsatte: Den faldende organisationsgrad risikerer at kvæle den danske model, og det må og skal vi forhindre i dansk fagbevægelse.
Ingen enkel snuptagsløsning
Hvordan gør vi så det? Der er ingen enkel snuptagsløsning, hvor vi fra den ene dag til den anden får de unge til at melde sig ind i fagforeningen og gratisterne til at bruge penge på solidaritet og fællesskab.
Men jeg tror, at noget af det allervigtigste for os er at få en værdidebat om den danske model.
Den mest presserende værdidebat herhjemme handler nemlig ikke om udlændingepolitik men om fagforeninger og overenskomsternes betydning for et roligt og rigt arbejdsmarked.
Brug for en skarp værdidebat
Hvor ville jeg ønske, at vi kunne få en skarp værdidebat om, hvordan der går en lige linje mellem et velorganiseret arbejdsmarked til et stærkt velfærdssamfund.
En debat om, hvordan den danske model kan undergraves, hvis politikere ikke understøtter den.
Sådan som vi så under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der for snart tyve år siden gjorde ihærdige forsøg på at smadre modellen med ideologiske angreb.
Hvis den danske model forsvinder, gør det os alle sammen fattigere. Dansk erhvervsliv ved det jo godt, men tier i stedet for at lovprise den.
En moderne CEO elsker fagforeningen
Ingen topleder i dansk erhvervsliv ved sit fulde fem mener, at den danske model er en klods om benet for virksomheden.
Tværtimod kan en moderne direktør, det der på businessdansk hedder en CEO, se, at de har dygtige og ansvarlige medarbejdere, der i den grad bidrager til at skabe værdi for virksomheden.
Så tag ordet og lad os få den nødvendige værdidebat om fagbevægelsens betydning for den danske model.
Lad os få en ærlig debat om, hvad det vil koste dansk velfærd og dansk konkurrencekraft, hvis vi ikke i fremtiden kan mønstre over halvdelen af danske lønmodtagere i de overenskomstbærende fagforeninger?
Udenlandske erfaringer skræmmer
En værdidebat, der gør det tydeligt, at Danmark har alt at miste, hvis vi lader den danske model kuldsejle. Det er der mange sørgelige vidnesbyrd om rundt om i verden.
Se USA, hvor fagforeningerne er bandlyst i mange virksomheder. Den lave organisationsprocent betyder en svag fagbevægelse, der ikke har muskler til at sikre amerikanske arbejdere en løn, som de kan leve af.
Eller kig på Frankrig, hvor strejker og arbejdsnedlæggelser hører til dagens uorden, fordi den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter sejler. Eller se til Tyskland, hvor uligheden vokser og otte millioner tyskere i dag er working poor.
Skræmmeeksemplerne er mange. Vi skal forhindre, at Danmark bliver et af dem.