Jeg er hammertræt af klagesange fra arbejdsgiverne om, at de ikke kan skaffe arbejdskraft. Til alle de fynske virksomheder, der brokker sig over, at de må sige nej til ordrer, fordi de mangler arbejdskraft, har jeg kun et budskab: Kom op af jammerdalen og tag kontakt til a-kasser og jobcentre.
Begge steder har man lange lister på ledige, seniorer, mennesker med fysisk eller psykisk handicap, fleksjobbere og ikke-vestlige indvandrere, der hellere end gerne vil slå rod og blomstre på en arbejdsplads.
Der er nu under 6000 ledige på Fyn, og vi har en rekordlav arbejdsløshedsprocent på 2,8 procent. Samtidig er der flere tusinde ledige stillinger i Odense, Assens, Nyborg og andre fynske kommuner.
Det får virksomhederne til at fare frem med påstande om, at Fyn er støvsuget for arbejdskraft, og fynske virksomheder efterlyser ligesom DA, DI og Dansk Erhverv adgang til billig arbejdskraft udenfor EU.
Men det er jo det rene nonsens, at Fyn er støvsuget for hænder og hoveder. Tværtimod har vi udover de knap 6000 registrerede ledige, også det som økonomer og eksperter med et fremmedgørende ord kalder ’arbejdskraftreserven’.
Det tæller blandt andet jobparate kontanthjælpsmodtagere. Mennesker med et handicap. Fleksjobbere, der hungrer efter at komme i gang. Og indvandrerkvinder, der skal have en særlig indsats for at komme i job.
Det er den arbejdskraftreserve, som vi skal fokusere på at få i job. Men arbejdsgiverne blokerer, så snart det handler om en person med udfordringer af den ene eller anden art.
I 2022 forlanger arbejdsgiverne stadig robust, effektiv, fleksibel og faglært arbejdskraft serveret på et sølvfad. Det er kortsigtet og usympatisk. De skal selv investere i arbejdskraften, blandt andet også ved at tage ansvar for at oprette praktikpladser og uddanne smede, procesoperatører og VVS’ere.
Mange større virksomheder har i dag opbygget HR-imperier, som i mine øjne bør på efteruddannelse i, hvordan de ser mulighederne fremfor barriererne i at ansætte arbejdskraft. HR-konsulenterne bør skrotte deres regneark og fastlåste forestillinger om, hvad robust arbejdskraft er.
Se alle mennesker som en mulighed. Se den 52-årige langtidsledige senior, der sender en ansøgning, som en gevinst og ikke en taber. Gøre en dyd ud af at omskole og opkvalificere den ufaglærte unge eller indvandrer, så vedkommende får fodfæste på arbejdsmarkedet. Ønske fleksjobberen, der kan arbejde 20 timer om ugen, hjertelig velkommen.
Kort sagt bør arbejdsgiverne være mere fordomsfrie og rummelige, når de går på jagt efter nye medarbejdere. Guld-arbejdskraften ligger måske der, hvor de ikke får øje på den i dag: Dem, der får en chance, bliver netop dedikerede og loyale ansatte.
For os i fagbevægelsen handler det om at give alle en chance. Lige nu, hvor vi har et opsving med masser af jobåbninger, har vi alle muligheder for at forvandle vores vision om et rummeligt arbejdsmarked til virkelighed.
Derfor vil vi have kommunalpolitikere, arbejdsgivere og erhvervsorganisationer til at vise udsyn og handlekraft. Det er både det rigtige for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet men også for virksomhederne og samfundsøkonomien. For hver kontanthjælpsmodtager eller andre på offentlig forsørgelse, der kommer i beskæftigelse, styrker vi vores fælles økonomi og får flere penge til velfærdsopgaver som ældrepleje og sundhed.
Fyn kan mere. Men det kræver, at kommunerne, arbejdsgiverne og erhvervsorganisationerne tager større ansvar. Til gavn for både deres egen virksomhed og samfundet. Lad os gå sammen for fuld kraft, så Fyn bliver Danmarks rummeligste arbejdsmarked.