Til trods for flere forbedringer på området, sker der stadig alt for mange ulykker på landets byggepladser. Derfor bør indsatsen på området styrkes, mener blandt andre 3F, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, der opfordrer til klarere regler og flere midler til både arbejdstilsyn og forskning på området.
Arbejdsmiljø: Tirsdag i sidste uge kostede en tragisk ulykke en mand livet , da han under sit arbejde på en byggeplads i Nordhavn i København blev fastklemt under et betonelement.
En ulykke, der desværre langt fra er enestående. Hvert år mister folk livet i ulykker på arbejdspladser landet over, og i bygge- og anlægssektoren alene finder flere tusinde ulykker sted årligt. Heldigvis er det de færreste ulykker, der som ovennævnte eksempel ender ud med tab af liv.
Men alligevel er det en udvikling, der er alvorlig nok til, at politikere såvel som arbejdstager- og arbejdsgiverforeninger i årevis har forsøgt at finde ud af, hvad der skal til for at forbedre situationen.
Alene indenfor de seneste to år har flere nye tiltag af samme grund set dagens lys. En trepartsaftale fra 2020 har fastsat nye mål på området, en arbejdsmiljøpulje målrettet de mindste virksomheder er sat i verden, og to ny uddannelser indenfor arbejdsmiljø er kommet til, heriblandt landets første masteruddannelse i arbejdsmiljøledelse , som Syddansk Universitet står bag.
Svært for de små
Udviklingen glæder blandt andre seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jeppe Ajslev, der særligt ser de nye uddannelser som et gode.
Men selvom flere initiativer peger i den rigtige retning, mener han ikke, at vi er i mål endnu. For til trods for bedre uddannede arbejdsmiljøprofessionelle er der stadig lang vej til en egentlig kultur for forebyggende arbejdsmiljøindsatser i særligt de små og mellemstore virksomheder.
– De arbejdsmiljøprofessionelles rolle er en stærk etisk rolle, der kan være svær at udleve på arbejdspladsen, hvor arbejdsmiljø tit er en ting, som man tager med, fordi det står i papiret, at man skal. Men det er sjældent et seriøst tungtvejende argument ude på arbejdspladserne, forklarer Jeppe Ajslev.
Af samme årsag er han fortaler for en faglig organisering af de arbejdsmiljøprofessionelle samt en tydeligere lovgivning på området.
For selvom de fleste virksomheder efterhånden godt er klare over værdien af et sundt og sikkert arbejdsmiljø, er de langt fra ens stillet i forhold til at overskue opgaven.
– De store virksomheder er i dag langt bedre stillet, fordi de har hele det økonomiske fundament på plads, så de kan arbejde systematisk med arbejdsmiljø, og derfor både har arbejdsmiljøprofessionelle ansat, som de løbende opkvalificerer, ligesom de løbende anvender ny teknologi, forklarer Jeppe Ajslev.
– Men de små og mellemstore virksomheder har typisk ikke nogen ansat, så deres arbejdsmiljøpraksis bliver i bedste fald meget tilfældigt, hvis den da overhovedet er til stede, siger han.
Flere barrierer
Netop den forskel har Beskæftigelsesministeriet siden marts 2021 forsøgt at udligne gennem en arbejdsmiljøpulje henvendt landets mindste private virksomheder.
En pulje der i årene 2021, 2022 og 2023 er afsat 100 millioner kroner om året til, og hvis formål er at hjælpe virksomhederne på vej med tiltag, der kan forebygge arbejdsulykker og nedslidning af ansatte.
Men selvom intentionerne med puljen er gode, mener Jeppe Ajslev ikke, at det er nok til reelt at gøre en forskel for de virksomheder, der har mest brug for indsatsen.
– Problemet er, at projektmidler med en begrænsning på tre år sjældent vil rykke særligt meget, siger han og tilføjer: – Fordi for at en lille murermester eller en selvstændig håndværker kan finde ud af, hvor de finder hjælp, kræver det, at man først har bygget et brand op, som de interesser sig for. Og det når man sjældent på tre år.
Desuden kan ansøgningsprocessen i sig selv være en barriere for de små virksomheder, forklarer forskeren. Noget som Beskæftigelsesministeriets nylige beslutning om at åbne puljen op for både større virksomheder og offentlige institutioner da også kunne tyde på.
Spørger man Jeppe Ajslev, skal der derfor en både målrettet og langvarig opsøgende indsats til, hvis man reelt vil forbedre vidensniveauet om forebyggelse af ulykker ude på de små virksomheder. Og det er han ikke ene om at mene.
Mere end en udgift
Når året rinder ud, står den nuværende arbejdsmiljøaftale fra 2019 til at løbe ud. Efter sommerferien vil beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indkalde til politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale, når regeringen har præsenteret sit forslag til finanslov for 2023.
Og derfor er arbejdsmarkedets parter allerede nu klar med flere ønsker til forhandlingerne.
Blandt andet har de et klart ønske om, at der afsættes 30 millioner kroner årligt fra næste år og hvert år frem til 2030 til en opsøgende indsats rettet mod de mindste virksomheder. Et forslag, som blandt andre Fagbevægelsens Hovedorganisation står bag.
– Vi tror, at den håndholdte, opsøgende indsats kan være rigtig godt til at understøtte, at virksomhederne får et systematisk arbejdsmiljøarbejde op at stå, fortæller Morten Skov Christiansen, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FHO).
For selvom han mener, at virksomheder også selv har et stort ansvar i at sikre et ordentligt og sikkert arbejdsmiljø, har erfaringerne ifølge ham indtil nu vist, at det ikke er nok.
– Hvis reglerne, som de er i dag, faktisk blev efterlevet på alle arbejdspladser, ville arbejdsmiljøet se meget anderledes ud, understreger Morten Skov Christiansen.
– Men generelt handler det om at have en meget større opmærksomhed på arbejdsmiljø ude ved virksomhederne, så de ikke kun ser investeringer i arbejdsmiljø som en udgift, men også som noget, der kan være en gevinst for dem selv, tilføjer han.
Behov for flere midler
Til at støtte op om den udvikling er et stærkt arbejdstilsyn en nødvendighed. Så langt er Fagbevægelsens Hovedorganisation, fagforeningen 3F og Danske Arbejdsgivere enige.
Af samme grund opfordrer til, at der afsættes flere penge til både Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
For som det ser ud lige nu, står Arbejdstilsynet til at miste op mod 200 millioner kroner i bevillinger, når den nuværende arbejdsmiljøaftale fra 2019 løber ud. En situation, som har vakt bekymring hos særligt 3F.
– Vi er meget urolige for det kraftige fald i Arbejdstilsynets økonomi, der er udsigt til, når den nuværende politiske aftale løber ud ved årets udgang. Derfor er vi også meget optaget af, at Arbejdstilsynet bliver ved med at være en slagkraftig myndighed. Det har vores medlemmer i den grad brug for, understreger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.
Og spørger man Jeppe Ajslev, er netop det da også nødvendigt med flere midler til både tilsyn og forskning, hvis den tilgængelige viden på området skal ud at leve på byggepladserne, hvor de reelt kan gøre en forskel.
– I forhold til, hvor mange penge et dårligt arbejdsmiljø koster i Danmark, så er det forsvindende lidt, der bruges på tilsyns- og forskningsindsatser på området, slår forskeren fast.
Puljemidler gav håndværkerfirma mere sikkerhed under opførsel af etagebyggeri
Siden marts 2021 har små og mellemstore virksomheder landet over kunnet søge midler til forebyggelse af arbejdsulykker og nedslidning af medarbejdere. Hos firmaet JC Tegn & Byg betød det muligheden for at afprøve en stilladslift, som firmaet nu overvejer at anskaffe selv.
Odder: I julen prøvede Jon Christiansens murere noget nyt. I forbindelse med opførelsen af en ny etageejendom i byen, satte hans firma JC Tegn & Byg ikke det sædvanlige Haki-murerstillads op rundt om bygningen, som de plejede.
I stedet havde firmaet lejet sig en platformslift til arbejdet med hjælp fra midler, de havde søgt om i en statslig arbejdsmiljøpulje , der siden marts 2021 har delt midler ud med et mål om at styrke forebyggelsen af arbejdsulykker og nedslidning af medarbejdere i små og mellemstore virksomheder.
Et koncept, som firmaets direktør og ejer er svært begejstret for.
– Det var planen, at vi skulle være færdige med bygningen lige efter jul. Og den tidsfristoverholdt vi kun på grund af liften. Samtidigsled arbejdet mindre på vores folk, da de ikke skulle kravle rundt på et stillads, men bare skulle trykke på en knap for køre op og ned ad en mur, fortæller Jon Christiansen.
– Så det har vi da lige fundet ud af, at vi skal gøre en anden gang, tilføjer han.
Ikke tid til skader
Puljen blev Jon Christiansen opfordret til at søge af en konsulent fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus; en mobil konsulenttjeneste, der er sat i verden for at formidle god arbejdsmiljøpraksis til folk i bygge- og anlægssektoren.
– Jeg plejer at få dem ud, før vi starter et byggeprojekt op, for at høre dem ad i forhold til sikkerhed på byggepladsen. Så det var gennem dem, at vi blev opmærksomme på, at vi kunne søge de her midler, fortæller han.
For som øverste ansvarlig og ejer af JC Tegn & Byg, der tæller mellem 20 til 27 løst- og fastansatte håndværkere, er det Jon Christiansen pilen peget på, når det kommer til at sikre arbejdsmiljøet for de ansatte.
Han er derfor ikke i tvivl om, hvor vigtigt et sikkert arbejdsmiljø er. Særligt når det går stærkt.
– Hvis vi streger det hårdt op, har jeg ikke tid til at mine folk skal komme til skade. Men selvfølgelig skal de ikke komme til skade under alle omstændigheder. Derfor har det hele tiden mit fokus, siger direktøren, der godt er klar over, at netop tidspres er en af synderne, når det kommer til at øge risici for ulykker på arbejdspladsen.
En god hjælp
– Når det skal gå stærkt, så tænker folk: ’Det går sgu nok’. Men det er møgfarligt, når man trækker det kort. Så vores opgave som ledere er at sørge for, at medarbejderne ikke trækker det kort, siger Jon Christiansen.
Af samme grund er hjælpemidler, der både kan øge produktivitet og hjælpe til med at sikre arbejdet for de ansatte, værdsat. Så nu overvejer han om firmaet skal investere i en platformslift selv, da den foruden at spare tid også sikrede et bedre arbejdsmiljø på byggepladsen.
– Liften fylder kun 12-15 meter i højden, og så står den et sted, hvor alle på byggepladsen kan se den og gå udenom den, når der arbejdes. Med et stillads, der går hele vejen rundt om bygningen, og hvor der går folk rundt hele tiden, er der større risiko for at få nedfaldne ting i hovedet som for eksempel en hammer eller andre løse genstande, forklarer han.
– Så ved at bruge den, begrænser man muligheden for ulykker på byggepladsen, slår han fast.