For første gang i mange år er der tre statsministerkandidater. Hele 14 partier kæmper om at få befolkningens stemmer til folketingsvalget i 2022. Rekordmange danskere overvejer at stemme på noget andet end ved sidste folketingsvalg. Og i en krise- og krigstid, hvor usikkerheden er til at føle på, er der nok udfordringer at tage fat i.
Vi ved, at mange lønmodtagere er bekymrede for deres fremtid på arbejdsmarkedet. For nogle bunder bekymringen i, at der forventes flere ledige i den kommende tid på grund af konjunkturudsving. Over 100.000 personer vil miste jobbet frem mod 2024 ifølge de økonomiske vismænd.
Det skaber store bekymringer for, hvordan der skal være råd til dagligvarer, da dagpengene de sidste mange år er blevet udhulet, og forstærkes af den tårnhøje inflation. Værdien af dagpengene vil til næste år være faldet med 1.200 kroner om måneden.
Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår derfor at fremrykke det lovede dagpengeløft til januar 2023 i stedet for oktober 2023. Og vi advarer kraftigt imod at tilbagerulle dagpengeløftet før det overhovedet har set dagens lys, som både Venstre og Konservative har givet udtryk for.
For andre lønmodtagere består bekymringen i, at de simpelthen ikke kan klare det fysisk hårde arbejde længere på grund af smerter. Der er en kæmpe gruppe lønmodtagere, som tager piller hver dag for at gå på arbejde, fordi de ikke har råd til at skifte spor. Det er både et problem for det enkelte menneske, der må leve med smerter, og et problem for samfundet, hvis folk presser sig selv så hårdt, at de ender med langvarig sygdom.
Derfor anbefaler vi blandt andet, at man gør det nemmere at skifte spor, med en dagpengesats på 110% under uddannelse. Et sporskifte kan også ske ved hjælp af opkvalificering og efteruddannelse – og gerne med et blik for den grønne omstilling. De ambitiøse mål for vores klimaindsats sætter store krav til vores omstillingsparathed på arbejdsmarkedet.
Hvis vi sørger for at investere i dem, der gør Danmark grønt, og efteruddanner vores dygtige faglærte, kan vi både sikre flere gode år på arbejdsmarkedet og sørge for at vi ikke taber nogen på gulvet. Det vil være til gavn for både lønmodtagere, arbejdsgivere og vores samfund som helhed.
For vi får brug for de ekstra hænder. Vi bliver flere ældre og flere børn. Allerede nu kan vi konstatere et enormt pres på velfærdssystemets kerneområder, nemlig sundhedsvæsenet, ældreplejen og børnehaverne. Selv hvis vi holder udgifterne på det nuværende niveau, vil der skulle spares overalt i velfærdssektoren på grund af et større pres.
Vi er nødt til at gøre mere for at afbøde de værste konsekvenser af sundheds- velfærds- og klimakrisen, og sikre, at danskernes fremtid er tryg i disse usikre tider.
Indlægget er bragt i Fyens Stiftstidende den 26. oktober 2022.