Danmark er – modsat hvad mange måske tror – ikke foran vores europæiske nabolande når det gælder ligeløn. De danske kvinder tjener 13,9 procent mindre end mændene, hvilket er mere end gennemsnittet i EU. Det kan jo undre, at det står så slemt til i Danmark, når vi har flere kvinder på arbejdsmarkedet end mange andre lande.
Der er flere forklaringer; en af dem er, at der stadig findes højtlønnede ”mandefag” og lavtlønnede ”kvindefag”. Men selv hvis vi ser på samme stillingstype og samme uddannelse, tjener danske mænd stadig 7 procent mere end danske kvinder, viste et omfattende studie i tidsskriftet Nature Human Behaviour i november 2022. En anden årsag til den store lønforskel, som måske er mere håndgribelig er, at mange danske kvinder arbejder deltid.
I 2020 var der mere end dobbelt så mange kvindelige lønmodtagere end mandlige på deltid. I fagbevægelsen har vi stor respekt for lønmodtagernes ret til at bestemme over eget liv og arbejdstid. Men hvis vi gerne vil have mere ligestilling i Danmark, er antallet af arbejdstimer en oplagt knap at dreje på. Og der er særligt tre forhold, der ligger til grund for den skæve statistik.
Det ene forhold er, at kvinderne formentlig kommer op på fuldtid, hvis man medtager al det ”usynlige” arbejde, de laver derhjemme. Omkring 15.000 kvinder angiver, at pasning af børn og familie er årsag til, at de arbejder på deltid ifølge Danmarks Statistik. For mændene er det enten ingen eller i hvert fald så få, at det ikke er statistisk sikkert. Dette problem er også italesat i et af delmålene i FN’s femte verdensmål, ligestilling mellem kønnene.
Det andet forhold er en fastgroet kultur i det offentlige, hvor man slår alt for mange deltidsstillinger op og aldrig giver muligheden for at komme op på fuldtid. Der er dog taget flere skridt i den rigtige retning: Siden 2020 har alt plejepersonale i regionerne haft ret til at blive ansat på fuld tid, og sidste år besluttede Danske Regioner udvide den rettighed til alle ansatte i regionerne. Men vi er stadig langt fra i mål: 22.000 offentligt ansatte på deltid ville gerne arbejde mere, viser et udtræk fra Danmarks statistik, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har fået lavet.
Det tredje forhold er det hårde arbejdsmiljø, stress og travlhed i velfærdssektoren. Ifølge en undersøgelse fra Kommunernes og Regionernes Lønkontor af 21 offentlige stillinger, herunder pædagoger, SOSU’er og sygeplejersker, er det næsten halvdelen af alle medarbejderne i FH Fyns seks kommuner, som er på deltid. I Assens og Kerteminde er det 51 procent af de kommunalt ansatte. I Middelfart er det 50 procent. I Nordfyn kommune er det 48 procent, i Nyborg kommune 47 procent og i Odense kommune er det 45 procent. Sidstnævnte er til trods for, at Odense Kommune i 2017 vedtog en fuldtidspolitik, hvor alle ledige stillinger i udgangspunktet skal opslås som fuldtidsstillinger. Så selvom der er tegn på forbedring, står det stadig slemt til – også her på Fyn.
Med regeringens høje ambitioner om at øge arbejdsudbuddet, kunne man jo passende skæve til den store gruppe, der gerne vil arbejde mere, men ikke får muligheden. Det giver ingen mening, at man i stedet får alle danskere til at arbejde mere ved at fjerne en fridag – særligt i lyset af, at effekten er tvivlsom.
Hvis vi tager ordentligt fat i problemet, kan vi slå to fluer med ét smæk – det vil både øge arbejdsudbuddet og fremme den økonomiske ligestilling i Danmark. Så det er bare at komme i gang.
Indlægget blev bragt i Fyens Stiftstidende 8. marts 2023. Du kan læse det her: Debat: Vi er ikke foran vores europæiske nabolande, når det gælder ligestilling mellem kønnene | fyens.dk