Graviditet er en stor livsomvæltning, og på landsplan har to ud af tre gravide sygefravær knyttet til deres graviditet. Gravide har i gennemsnit 48 dages sygefravær og en tredjedel har mere end fire ugers fravær ud over barslen. Det har høje omkostninger for både samfundet, for virksomhederne og for den enkelte.
Derfor satte den daværende regering i 2020 penge af, som blev udmøntet i forsøget ”Jordemoder på arbejdspladsen” i fire regioner. Her fik en række arbejdspladser med gravide medarbejdere mulighed for, at få besøg af en arbejdsmiljøjordemoder til en snak med leder og medarbejder om mulige skånehensyn og tiltag.
Region Syddanmarks evaluering på forsøget udkom i januar, og resultaterne taler deres klare sprog: 90 procent af de gravide mente, at tiltagene havde skabt et øget velbefindende og medvirket til færre bekymringer. Mere end 60 procent mente, at tiltagene havde forebygget fravær.
Det blev organiseret som et samarbejde mellem en række arbejdspladser, arbejdsmedicinske klinikker og fødeafdelinger. Jeg var selv med i følgegruppen for forsøget i Region Syddanmark som repræsentant for Fagbevægelsens Hovedorganisation sektion Fyn.
Og der skal ikke nødvendigvis drastiske ændringer til. Ifølge evalueringen mente 94 procent af lederne, at de foreslåede tiltag var realistiske. Det kunne for eksempel være en halv times ekstra pause i løbet af dagen. Erfaringer fra Norge viser, at sådan en pause vil nedsætte sygefraværet betydeligt, og derfor er det blevet en del af lovgivningen. Det kan også være fleksibilitet omkring arbejdstiden eller mulighed for at skifte mellem at stå og sidde.
Ud over tiltagene i det daglige arbejde, viste forsøgsordningen, at selve samtalen med en jordemoder havde stor værdi for både medarbejdere og ledere. Det kan nemlig være svært for begge parter at tage samtalen; de gravide vil ikke være til besvær, og får presset sig selv så meget, at de må sygemelde sig. Og som leder ved man heller ikke altid, hvordan man skal gribe det an. Som en af lederne udtaler: ”Det opleves for mig som sikkerhed for, at jeg hverken presser for meget eller tilbyder for lidt, ud fra et fagligt perspektiv.”
Ud over den umiddelbare økonomiske gevinst i form af færre sygedage, er der også et langsigtet fastholdelsespotentiale i at forbedre arbejdsmiljøet for de gravide. Og i takt med at lederen har prøvet det nogle gange, vil han eller hun også have opbygget kompetencerne til at håndtere graviditetsrelaterede problemer på arbejdspladsen.
På den helt lange bane kan det gavne ligestillingen, da det er med til at begrænse, hvor indgribende graviditeten bliver for arbejdslivet. I fagbevægelsen håber vi derfor, at den værdifulde viden fra forsøget bliver omsat til almen praksis ude på arbejdspladserne og vi vil arbejde for, at det tages med ind i de politiske beslutninger.