Af Helle Nielsen, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation sektion Fyn
1. maj vajer de røde faner højt på Fyn og resten af Danmark. For denne dag er også kendt som Arbejdernes Internationale Kampdag. I mere end 130 år har arbejderbevægelsen markeret de vigtige kampe, vi har kæmpet sammen, skulder ved skulder.
Ofte får vi i fagbevægelsen spørgsmålet: Hvad er der at fejre? Hvad er der at kæmpe for?
Vi fejrer først og fremmest vores sammenhold. Og der er god grund til at kippe med de røde flag i år.
I år kan vi skåle på, at de historisk svære overenskomstforhandlinger endte med et rungende ja. Vi kan fejre, at stemmeprocenten var den højeste i 50 år og den fjerdehøjeste nogensinde. De danske lønmodtagere stemte ja tak til overenskomstresultatet med næsten 80 procent.
Det viser styrken ved den danske model – at vi, i en tid med kæmpe usikkerhed på grund af inflation og krig, alligevel kan finde holdbare løsninger. Det så vi også under coronakrisen, hvor vi sammen indgik 21 trepartsaftaler, som i sidste ende var med til at styrke og beskytte den danske økonomi i en svær tid.
Lokalt har vi også en lang tradition for et godt samarbejde og dialog med kommunerne. Det har vi gennem vores bestyrelse, som er fagbevægelsens lokale stemme. Det er ildsjæle, som kæmper hver eneste dag sammen med alle vores tillidsvalgte ude på arbejdspladser.
Vores kamp er vores alles. For vi ser ind i en fremtid, som ikke har nogen lette løsninger. Hvor vi må være nysgerrige og åbne over for hinanden, og dyrke den demokratiske samtale.
For demokratiet sejrer ikke kun gennem en høj stemmeprocent hver fjerde år. Og holdbare, politiske løsninger findes ikke ved at tage skyklapperne på og trumfe politik igennem egenrådigt. De findes gennem dialog, forhandling og samtaler med dem, politikken vedrører. Derfor skal vi kæmpe for, at det ikke blot er de tre partier i regeringen, men også arbejdsmarkedets parter, som får adgang til forhandlingsbordet i denne regeringsperiode.
Forbedring af arbejdsmiljøer, styrkelse af ligestillingen, samtænkning af beskæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken samt bekæmpelse af social dumping og arbejdskriminalitet. Det er blot nogle af de områder, vi skal skubbe frem på den politiske dagsorden og prioritere i det kommende år.
Vi skal finde ud af, hvordan vi skaber et arbejdsmarked, som er fleksibelt nok til at man kan skifte branche og opkvalificere sig uden at det ruinerer ens privatøkonomi. Arbejdsmiljøet skal være i orden, så vi kan holde til at være i det hele arbejdslivet. Vi skal indrette og understøtte et uddannelsessystem, som gør os i stand til at levere på den grønne omstilling og samtidig understøtter en kernevelfærd i verdensklasse. Vores lønmodtagere skal have de kompetencer, som arbejdsmarkedet og samfundet har brug for. Og vi skal beskytte de borgere, som har taget deres tørn på arbejdsmarkedet, og give dem en værdig tilbagetrækning.
Det er helt afgørende, at vi i fagbevægelsen bliver ved med at stå sammen og viser vores værdi. At vi har overskud til at kæmpe hinandens kampe og udvise solidaritet. På tværs af brancher, alder, køn, uddannelsesniveau – og ikke mindst politiske ståsted.
I år har vi en række stærke, faglige talere på scenen den første maj. De vil komme med deres bud på fagbevægelsens vigtigste kampe i det kommende år. Sammenhold er det vigtigste i året der kommer. For sammen er vi stærkest. Glædelig 1. maj til alle!