FH FYN og FH SYDFYN INVITERER TIL FOREDRAG MED MICHAEL BRAUTSCH
Torsdag den 22. oktober kl. 17:00 – 18:30 inviterer FH Fyn og FH Sydfyn til foredraget: “Tag ikke arbejdsglæden for givet, I har medansvar for arbejdsmiljøet” med Michael Brautsch, som er sognepræst og foredragsholder.Giver det mening, når I går på arbejde? Stemmer jeres arbejde overens med jeres værdier og trives I i jobbet og på arbejdspladsen? Hvilken rolle spiller I for arbejdsmiljøet og kan I selv gøre noget for at forbedre jeres trivsel? Når Michael Brautsch stiller skarpt på vores eget ansvar for arbejdsmiljøet, får I rig lejlighed for at give jer selv og jeres arbejdsplads et servicetjek.
Hvornår har I sidst gjort jeres kolleger gode, været behjælpelig og holdt døren for en anden? Uden at forvente noget igen, men bare fordi I kunne bidrage med noget positivt? Gør vi det, skal vi nok få det gode igen. Hvilke forandringer har præget vores job og arbejdsplads og hvad betyder de for os? De fleste medarbejdere accepterer forandringer som et vilkår, så den modstand mod forandring, der ofte gør sig gældende er ikke møntet på selve forandringen, men er mere en modstand mod dét at blive forandret.